Northern Air® Aqua findes i størrelserne 3, 4 og 5 meter i diameter og leveres i hvid specialcoating i flere lag. Denne særlige conformal coating giver ekstra beskyttelse mod rust. Ventilatoren har en IP54 rating, der gør den ekstra hårdfør. Den er det oplagte valg til udfordrende miljøer. Den kan installeres som en enkeltstående løsning, men fungerer bedst i samspil med eksisterende HVAC-systemer.
Udover at der er tale om en energieffektiv ventilator ideel til aggressive miljøer har den samme fordele som Northern Air® Pro ventilatorer.
Aqua-ventilatoren giver de absolut største fordele, når den bruges som supplement til traditionel ventilation i svømmehaller for på de måde at energieffektivisere og optimere ventilationsdriften.
Hvis du vil have mere inspiration om forskellige anvendelsesmuligheder af små som store loftventilatorer generelt, så se eksempler på forskellige cases fra det virkelige liv her. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller blot vil vide mere.
| Fan størrelse | Dæknings-areal | Anvendelse - F.eks. | Vægt |
|---|---|---|---|
| 3 meter | 600 m2 | Mindre svømmehaller | 36 kg |
| 4 meter | 800 m2 | Større svømmecentre | 42 kg |
| 5 meter | 1000 m2 | Store svømmehaller eller badelands-miljøer | 48 kg |
Northern Air® Aqua er en HVLS ventilator, der er specielt udviklet til svømmehaller og lignende aggressive miljøer. Den er nemlig produceret så den kan tåle høj luftfugtighed. Ventilatoren er også et oplagt valg til avancerede produktions-faciliteter eller tilsvarende krævende industrielle miljøer.
En HVLS ventilator flytter store mængder luft, langsomt og med få omdrejninger i minuttet. Den sikrer dermed en konstant opblanding af luften i et givent lokale.
I svømmecentre kan Aqua-ventilatoren bidrage til at løse de særlige ventilationsudfordringer ved at reducere belastningen på det eksisterende ventilationsanlæg. Da ventilationsopgaven i en svømmehal ofte er omfattende, kan selv en mindre optimering føre til betydelige energibesparelser.
Omrøring af luftlagene udligner desuden forskelle i luftfugtighed og temperatur mellem gulv- og loftniveau. Hurtigt og effektivt.
Fordele
Fra DKK 61.995,- ekskl. moms
Ring til os på +45 73 70 90 83 eller udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud.
Med Northern Sky® kan du styre alle dine installationer og få fuldt overblik over drift, indeklima og energiforbrug.
Med en indeklimapakke kan du måle temperatur, CO₂ og relativ luftfugtighed. Tilføjer du et Power Tracking Modul, kan du dokumentere energiforbruget på udvalgte enheder. Platformen kan desuden integreres med dit eksisterende CTS/BMS system via BAM-modulet.
Kort sagt: Ét system. Ét overblik. Databaseret og energieffektiv bygningsdrift.
På trods af deres betydelige airflow effekt, opererer Northern Air® Aqua ventilatorerne stort set lydløst. Det skyldes den avancerede motorteknologi og det særlige vingedesign, der bl.a. er udformet til at minimere støjgener. Dette gør loftventilatorerne særdeles velegnede til miljøer, hvor et lavt og behageligt lydniveau er afgørende.
Nedenfor er airflow-effektivitet og støjniveaugrafer vist for 3, 4 og 5 meter systemerne. Eftersom Aqua er den hårdføre lillebror til Northern Air® Pro serien, er lyddata ens for de to produktlinjer. De første grafer viser luftmængden ved forskellige hastigheder. Dernæst viser støjniveaugraferne decibel (dB) aflæsninger ved forskellige hastigheder (RPM).
Ventilatoren er testet i overensstemmelse med den førende industristandard for luftcirkulation; AMCA 230-15. CFEI (ceiling fan energy index / loftventilator energiindeks) er 4,89 ved 40% hastighed og 1,01 ved 100% hastighed for 5-meter ventilatoren. CFEI-dataene er baseret på 208/60/3-test i henhold til ANSI/AMCA Standard 230 og 10 CFR 430.
Energiforbrug i bygninger udgør næsten 40% af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien går primært til opvarmning, ventilation og belysning (Energistyrelsen).
Særligt svømmehaller er nogle af de mest energitunge bygningstyper at drifte. Vand, varme og ventilation fylder alle godt i energiregnskabet, og det kan ofte være svært at ændre på uden at lave anlægsinvesteringer i millionklassen, som f.eks. bygningsforbedringer eller udskiftning af eksisterende anlæg.
En stor del af danske svømmehaller har lavet projekter med Nordicco A/S med henblik på at sænke deres energiforbrug – uden at gå på kompromis med indeklimaet!
Download Revit filer for Northern Air Aqua HVLS ventilatorer:
README_Revit_Nordicco
Revit-files-NorthernAirAE_LOD200_AllSizes,
Revit-files-NorthernAirAE-3m_LOD300,
Revit-files-NorthernAirAE-4m_LOD300,
Revit-files-NorthernAirAE-5m_LOD300
Her kan du tilgå CAD filer for Northern Air Aqua ventilatorer til svømmehaller.
Vi har samlet 2D og 3D versioner af filtypen .dwg som kan findes i denne zip mappe (NorthernAir-CADfiles_200-500).
Vi har også SVG filer til rådighed. Se links herunder. Har du behov for andre filtyper i forbindelse med et projekt, så tag endelig kontakt til os, så hjælper vi med at finde det rette materiale til dig.
Den danske teknologiske rådgivningsvirksomhed Force Technology har udført tests af Northern Air® Aqua ventilatoren (NB: Aqua blev tidligere kaldt Aggressive Environment).
Testene har undersøgt systemets hårdførhed overfor korrosive miljøer og omfatter en accelereret korrosionsanalyse (IEC 60068-2-52:2017), samt test af systemets modstandsdygtig mod faste legemer (støv), IP5X (IEC 60529:2013), og mod vand, IPX5 (IEC 60529:2013).
Resultatet af de tre tests viser, at Northern Air® Aqua systemet samlet set har en IP54 rating, mens selve Drive-styringshuset har IP55. Samtidig viser den accelererede korrosionsanalyse af systemets C4 coating, at der er stor modstandsdygtighed overfor begyndende korrosion.
Installation af en Nordicco HVLS ventilator er Plug & Play, da alle dele og fabrikselektronik leveres samlet. Processen består derfor primært af montering af motordelen samt fastgørelse af vinger.
En af styrkerne ved Nordiccos ventilatorer er deres relativt lave vægt sammenlignet med mange andre HVLS-systemer på markedet. Det gør dem mere fleksible at håndtere under installation og stiller færre krav til både løfteudstyr og konstruktion. Den lavere vægt er netop en af årsagerne til, at installation med professionelle klatrere ofte er mulig i svømmehaller.
Den udfordrende del af installationen er, at montørerne skal arbejde sikkert og stabilt under loftet. Det kræver ofte lift eller stillads, men i svømmehaller er professionelle klatrere også en ofte anvendt løsning – særligt ved installation over dybe bassiner eller i svært tilgængelige områder.
Installationstiden afhænger i høj grad af loftets udformning samt højden. Typisk tager en standardinstallation i en svømmehal omkring én arbejdsdag – fra ankomst på stedet til produktet er færdiginstalleret og området er ryddet.
Nordicco-motoren leverer højt moment ved lave omdrejninger – præcis dér, hvor en stor loftventilator arbejder mest effektivt. Den yder fuld kraft fra stilstand og driver ventilatoren direkte uden gearkasse, hvilket reducerer energitab, støj og slid.
Det betyder, at en større del af den tilførte energi omsættes til effektiv luftbevægelse, hvilket bidrager til lavere driftsomkostninger over ventilatorens levetid.
Resultatet er en energieffektiv, driftssikker og EU-produceret kvalitetsmotor designet til lang levetid.
Optimeret til energieffektiv drift:
En lille elegant hvid loftventilator med fjernbetjening – ideel til at forbedre indeklimaet i mindre lokaler.
Northern Air® Pro er en stor HVLS loftventilator, som flytter store mængder luft, stille og roligt og helt lydløst.
Northern Light® Pro er det mest effektive system til desinficering og distribution af ren luft.