Northern Sky® er en online styringsplatform, der giver dig fuldt overblik over ventilatordrift og indeklima-data.
Northern Sky® platformen er baseret på IoT, som er en forkortelse for ‘internet of things’. For dig som bruger, giver det den kæmpemæssige fordel, at driften af alle dine Nordicco® produkter er digitaliseret. Konkret betyder det, at du bliver uafhængig af tid og sted. Du kan til enhver tid tilgå alle dine data og styringsmuligheder på den webbaserede platform – uanset hvor i verden du befinder dig.
Det er netop denne opbygning, der gør det til den mest fleksible styringsmulighed og det åbner muligheder for dig som bruger. Du får et redskab til at overskue din drift og kan skifte mellem at tilgå ventilatorer ‘on location’ eller bag skærmen hundredvis af kilometer derfra.
Alle vores loftventilatorer (undtagen Mini) leveres som standard med denne styringsplatform. Takket være IoT-modulet kan alle ventilatorer styres, selv hvis de befinder sig på vidt forskellige lokationer. Start/stop, hastighed, rotationsretning. Det hele er samlet et sted. I Northern Sky® kan du oprette specifikke driftsindstillinger for hver zone i din bygning, fuldstændig som du ønsker det.
Ventilatorer kan styres manuelt eller sættes til at køre automatisk ud fra en kalender eller dagligt skema. Præcis som du kender det fra andre kalender-apps. Opbygningen er intuitiv og dine indstillinger gemmes og synkroniseres helt automatisk.
Har du Northern Light® ventilatorer i dine bygninger, kan du selvfølgelig også styre desinfektionslyset via Northern Sky® – og f.eks. sætte en specifik automatik op for dette også.
Med Northern Sky® kan du indsamle indeklimadata helt ubesværet og f.eks. bruge det til at holde øje med om der kan være energibesparelser at hente.
Din indeklima-data præsenteres visuelt og overskueligt for dig. Så du nemt kan følge med i de parametre der interesserer dig mest. Dette kunne f.eks. være temperaturforskellen mellem gulv og loft og om der er ophobet varme under loftet, der går til spilde. Med andre ord kan du hurtigt tjekke om driften er energioptimeret, ved at der er opnået temperaturudligning i en given zone. Din viden kan du omsætte til konkret handling ved at justere på driften af dine ventilatorer.
Det hele foregår via avancerede sensorer, der også er koblet på platformen. Mere specifikt måles temperatur, CO2-niveauet og den relative luftfugtighed. Du kan se både live og historisk data, som helt automatisk lagres i din Northern Sky®.
Northern Sky® er designet så du kan tilgå platformen fra både desktop, tablet og mobil. Indholdet tilpasses automatisk de enkelte skærmstørrelser. Derfor kan du frit vælge den indgang der passer dig bedst – og stadig få adgang til alle funktioner i et letlæseligt layout.
Tilgår du platformen fra en mobil, vil din Northern Sky® passe til dimensionerne herpå. Fuldstændig som du kender det fra apps i din dagligdag. Der er ikke fjernet styringsmuligheder fra en lille skærmvisning, men du vil blot skulle bruge et enkelt tryk mere for at vise menuen i øverste række.
Northern Sky® forbedrer mulighederne for samarbejde om bygningsdriften markant. I kan være flere i organisationen der styrer og redigerer ventilatordriften eller analyserer indeklimadata, fra ét centralt sted. Indstillinger synkroniseres mellem jer og alle holdes på den måde opdateret.
Der kan gratis tilføjes flere brugere. Som admin-bruger kan du endda tilføje brugere med forskellige adgangsniveauer. Oplagt, hvis f.eks. en medarbejder blot skal have adgang til en specifik lokation eller matrikel.
Gratis bruger-support er desuden inkluderet i Northern Sky®. Du kan følge anvisninger og hjælpeteksterne direkte i platformen, når du er logget ind. Alternativt kan du få support skriftligt eller live over telefonen. Vores supportere taler både dansk og engelsk flydende.
Hos os er sikkerhed altid førsteprioritet. Derfor er Northern Sky® designet ud fra industristandarder for beskyttelse af privatliv og informationssikkerhed.
Northern Sky® enheder kommunikerer med platformen på et krypteret IoT netværk uden behov for at tilgå bygningens WiFi eller interne netværk. Det betyder, at du kan være helt tryg ved at implementere platformen i hele jeres organisation.
Platformen kører på moderne og pålidelige datacentre, som lever op til ISO/IEC 27001:2013 og NIST SP 800-53.
Er du eksisterende bruger af Northern Sky® så kig efter Support direkte i platformen. Vil du hellere have fat i en IT-supporter, så finder du kontaktinfo her.
Vil du have endnu flere detaljer? Hop over på vores FAQ sektion og se svarene på de mest hyppige spørgsmål.
Eksisterende brugere:
Northern Air® Pro er en stor HVLS loftventilator, som flytter store mængder luft, stille og roligt og helt lydløst.
Northern Air® Aggressive Environment er en HVLS ventilator specielt udviklet til barske miljøer.
Northern Light® Pro er det mest effektive system til desinficering og distribution af ren luft.