Hos Danfoss Power Solutions har de installeret loftventilatorer i en produktionshal for at skabe et bedre indeklima til gavn for deres medarbejdere.
I deres interne magasin ‘PS Tæt På’, fortæller SEH Manager Finn om hvordan HVLS loftventilatorer fra Nordicco giver bedre indeklima i produktionshallen.
Denne case er baseret på artiklen fra magasinet.
Det er ikke nogen nem opgave at sikre et godt indeklima i en stor produktionshal, hvor der er masser af udstyr, der producerer varme, og porte, der går op og i. I årevis har den danske produktionsvirksomhed Danfoss Power Solutions arbejdet på løsninger for at forbedre indeklimaet, specielt i sommermånederne, hvor temperaturen stiger udenfor. Derfor har de i sommeren 2023 installeret 6 Northern Air® HVLS loftventilatorer, som løsning på at sikre et bedre indeklima og arbejdsmiljø.
”Ventilatorerne, der er designet til at kunne køre i begge retninger, flytter enorme mængder luft. Når vi vælger den indstilling, der suger luften op, kan vi om sommeren via eksisterende installationer transportere den varme luft ud af bygningen og skabe en behagelig luftcirkulation uden træk”, forklarer deres arbejdsmiljøleder.
“Bliver det voldsomt varmt, kan vi også få ventilatorerne til at blæse luft nedad og ved større hastighed, så medarbejderne oplever en kølende fornemmelse. Om vinteren vil vi formentlig skulle vende luftstrømmen for at presse varme under loftet ned.
Samtidig med at vi kan styre temperaturen bedre med de nye ventilatorer, oplever vi også, at luftkvaliteten bliver bedre. Luften bliver ganske enkelt mere frisk,” siger arbejdsmiljølederen.
Via den online styringsplatform Northern Sky® får de overblik over ventilatordriften og indeklima-data i bygningen. De kan styre ventilatorerne, f.eks. hvornår de skal køre samt deres hastighed.
Derudover kan de, via sensorer placeret i bygningen, overvåge temperatur og luftfugtighed ved gulv og loft samt CO2-niveauet i bygningen. IoT-modulet gør at Northern Sky® kan tilgås fra computer og mobiltelefon og ventilatorerne kan kontrolleres uanset tid og sted.
”Det forbedrede indeklima kan vi ikke kun fornemme, men direkte aflæse i styringsplatformen. Det har aldrig været bedre,” siger SEH Manager Finn, der håber på, at projektet med de første seks loftventilatorer kan føre til lignende ventilatorer i andre områder i produktionen.
”Med den nye type ventilator er det også muligt at bremse træk. Det gør vi brug af med placeringen af en af ventilatorerne,” forklarer han.
”Det er en god måde at kontrollere indeklimaet på. Det er blevet væsentligt bedre,” mener Michael og peger hen mod en aftageplads, hvor loftventilatoren har gjort en stor forskel i forhold til træk.
I forbindelse med ventilatorprojektet har de også investeret i en stor mobil ventilator til brug i andre områder af produktionen.
“Ventilatoren kan flyttes rundt efter behov, når det er meget varmt og er en bedre løsning end at åbne yderportene, hvor vi trækker urenheder og fugtig luft, der kan skade vores vores produkter, ind i bygningen. Det er bedre at cirkulere den luft, vi har i forvejen” siger SEH Manager Finn.
Det forbedrede indeklima kan vi ikke kun fornemme, men direkte aflæse i styringsplatformen. Det har aldrig været bedre.