CrossFit AROS er en klassisk crossfit box med plads til bredden, og hvor medlemmer bliver en del af et større sammenhold og community. Boxen blev startet i december 2018 i Aarhus. Siden da har medlemstallet været i hastig vækst.
Kort efter åbningen i slutningen af 2018 stødte CrossFit AROS på et stort ventilationsproblem, da myndighederne pludselig stillede højere krav end forventet.
”Som relativt ung virksomhed, syntes vi ikke, det var det fedeste at binde penge i et stort forkromet anlæg, der kostede en jetjager, så vi valgte en decentral ventilationsløsning med store ventilatorer.” fortæller ejeren af Crossfit AROS, Claus Aagren, som kendte til konceptet med loftventilatorer fra, da han boede i USA. ”Mere specifikt nåede vi frem til en løsning, der gik ud på at installere tre styk 4,3 meter loftventilatorer fra Nordicco i loftet, som kunne dække hele hallen. Og vi fik grønt lys af myndighederne.”
“Det er utrolig simpelt at styrer dem. Det fungerer upåklageligt i hverdagen og er nemt at håndtere. Så vi (Claus og medarbejderne) leger også lidt rundt med dem en gang imellem f.eks. for at mærke forskellen på forward og reverse mode. Men også for at se, om hastigheden gør en forskel.”
Vi holder til i en kæmpe lagerhal på 1.200 kvadratmeter og med 6 meter til loftet. Så luften har en tendens til at stå stille herinde, hvilket er et ventilationsproblem. Vi vidste godt, at vi havde en udfordring, men myndighedernes krav til ventilationen var større end vi havde forudset. Så vi stod pludselig overfor enten at få installeret et klassisk ventilationsanlæg, som koster mellem en halv og en hel million, eller at finde et alternativ såsom decentral ventilation.”
Løsningen betød, at CrossFit AROS kunne undgå at bruge op mod en million kr. på et stort traditionelt ventilationsanlæg og i stedet løse deres ventilationsproblem med decentral ventilation for under 100.000 kr. Løsningen har afhjulpet de største luftproblemer i lagerhallen, og Claus Aagren glæder sig især over, at de på den måde stadig har råderum til løbende at investere i de ting, der giver direkte værdi til deres medlemmer.
CrossFit AROS’ vægter fælleskabet højt, fortæller Claus Aagren: ”Sammenhold er vigtigt for os. Man kommer ikke bare for at træne en time, man er her også for at få gode venner, indspark og sparring”. Derfor har medlemmernes meninger til de lydløse ventilatorer også været en del af succeskriteriet. Det handler om brugertilfredshed: ”Vores medlemmer er rigtig glade for det. Og måden det virker på. Det er jo en meget synlig løsning, men vi oplever en positiv stemning omkring det fra brugerne. Det er fedt!”